Foredrag og events

Mit navn er Nina Askov.  Det er mig, der er “The Buglady” og min mission med bloggen her og de foredrag og events, jeg holder, er at oplyse forbrugerne om alle fordelene ved at spise insekter. Lige fra de miljø- og klimamæssige til de gastronomiske og sundhedsmæssige.  Insekter er her den rene pakkeløsning og det forsøger jeg at videreformidle til publikum på en måde, der vækker nysgerrighed, latter og  begejstring. Vi afslutter altid med en insektsmagning, hvor der er mulighed for at smage 4 forskellige slags insekter, så man får et indtryk af, hvordan de smager og hvordan man kan bruge dem i køkkenet.

Prøv mit foredrag med efterfølgende smagning, som indledning til en fest eller en konference. Det er den perfekte icebreaker, der hurtigt bringer folk sammen og giver samtaleemner til hele aftenen.

For priser og booking af foredrag/events, se HER 

Jeg er forfatter til bogen, “Insekter på menuen -den nye trend i Europa” og har arbejdet mange år som kok, hvor jeg har udviklet et utal af opskrifter. Derudover har jeg en professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med linien LFS (Ledelse, Fødevarer, Service).

Se mit CV2017

Kontakt: ninaaskov@buglady.eu eller mobil 26952461

19 thoughts on “Foredrag og events

  1. Kære Nina.
    Det lyder grænseoverskridende men aldeles interessant.
    Dine pointer er opløftende og svære at diskuterer imod. Jeg vil med glæde følge med i dette spændende projekt.
    Som professionsbachelorstuderende i Ernæring og Sundhed, ligeså, er denne tendes blot ekstra spændende for mig at følge med i, og hvem ved, måske være en del af på sigt 🙂
    Held og lykke.

    Kh Christina

  2. Kære Christina.
    Dejligt at høre. Jeg er overbevist om, at der kommer til at ske en masse spændende på området i de kommende år.
    Kh. Nina

  3. Kære Nina.
    Hvor er jeg dog helt UBESKRIVELIGT glad for, at du har lavet denne hjemmeside!! 😀 you just made my day. Jeg kom faktisk herind, fordi jeg fandt ud af, at Irma havde trukket sit insekt-salg tilbage og jeg ville undersøge hvorfor. Så fandt jeg siden her – og halleluja! Hvor ER det bare opløftende, at der er nogen, der kæmper sådan for at få folk (inkl. mig selv) til at overvinde deres insekt-skræk og hvor ER jeg glad for, at du så simpelt og samtidig så forståeligt forklarer fordelene ved det.

    Jeg har aldrig smagt insekter før, men jeg vil HELT bestemt komme til fårekylling-proteinbar-arrangementet d. 25. april 🙂 jeg har skrevet det ind i min kalender. Hvor er det bare super sejt af dig, at du driver det her!!

  4. Hej Linda.
    Hold da op en dejlig kommentar at få. Og undskyld det sene svar i øvrigt. Jeg får så afsindigt meget spam i kommentarboksene, at jeg nogle gang misser rigtige beskeder. Mit næste projekt bliver helt klart at begynde at opdrætte insekter selv. Lige nu ligger vi bare i flytterod, så det er nederst på listen af ting der skal gøres. Jeg er ikke så sart omkring at købe insekter fra dyrehandlere, men da jeg er ved at tage en professionsbachelor i ernæring og sundhed er jeg lidt nødt til at holde mig inden for hygiejnereglerne, hvis jeg skal fremstå professionel, så det er den vej jeg går på min side. Hvis du kommer til Forskningens døgn den 25. må du meget gerne komme hen og sige hej. Jeg vil rigtig gerne møde dig.
    Mvh. Nina

  5. Hvor er det da en dejlig side du har lavet. Sojaristede/stegte fårekyllinger står i aften på snags tallerknen. Efter et par år i S/Ø Asien har jeg savnet forståelsen for insekter i mad her i landet. Jeg har et par sporefrøer gående og når jeg bestiller foderdyr til dem, ja så bestiller jeg mange, så der også er til mig. Ud over det har jeg selv en produktion til husbehov af vandrende pinde. (De smager stort set som græshopper. ) Jeg vil følge denne side og håber på inspiration til mange spændende retter fremover.

  6. Kære Nina,
    Jeg er lidt interesseret om man kan spise nogen af insekterne rå – altså ikke levende men bare ikke tilberedt?
    Derudover kan jeg ikke finde nogen steder hvor de forhandles. Kan du også være behjælpelig her?
    Vh
    Anders

  7. Hej Anders.
    De insekter du kan købe her i Europa, kan vist godt spises rå, forstået på den måde, at de ikke skal tilberedes for at en evt. gift bliver neutraliseret. Nogen er så mere velegnede til det end andre rent sensorisk. Du kan købe insekter hos Salling i Århus og Ålborg og hos Kalu i Kødbyen i Kbh. God fornøjelse med det.
    Mvh. Nina

  8. Kære Nina
    Mit navn er Louise Lindkvist, og er redaktør på Clio Onlines nye madkundskabsportal, som udkommer til næste forår.

    Clio Online er en digital læringsportal, hvor der ligger færdige undervisningsforløb, som lærerne kan benytte i deres undervisning.
    Linket fortæller lidt om, hvad Clio er for en størrelse.

    Jeg er på udkig efter forfattere til at lave noget spændende og lidt anderledes materiale til den nye portal, og efter en del søgen på nettet faldt jeg over din hjemmeside http://www.buglady.dk
    Det jeg søger, er nogle enkle tekster samt aktiviteter til forskellige temaer, som skal være på portalen.

    Er det mon noget du har lyst til at høre nærmere om?

    Jeg håber, at du har lyst til at tage en snak om ovenstående, og høre lidt mere om den nye portal til madkundskab.

    De bedste hilsner
    Louise Bødker Lindkvist
    Redaktør på Madkundskab
    Bådehavnsvej 13
    9000, Aalborg
    Tlf.: 53 55 38 40

  9. “Insekter indeholder B12 vitamin, som man ellers kun finder i animalske produkter.”

    -Er insekter ikke også en slags dyr?:)

  10. Kære Nina,
    Tak for at du deler ud af din viden og jeg støtter sagen fuldt ud. Læser selv på Ernæring og Sundhed og har også interesse i fremtiden mad.
    Er det muligt at du sender mig de kilder du har brugt der viser indholdet af n-6 og n-3 i indsketer, så ville jeg blive meget glad. Der er en del læsestof om emnet, de peger alle på noget forskelligt alt efter art, alder, køn osv.
    Så det ville være godt at se de kilder du har benyttet dig af.

    På forhånd tak for det gode arbejde for en mere bæredygtig fremtid for os alle.

    Mvh Marco Miele

  11. Hej Nina!
    Vi er to piger fra Hjørring Gymnasium der er igang med at lave et afsluttende eksamensprojekt der netop har fokus på bæredygtighed, og det med at vi er nødt til at spise anderledes. Vi ville derfor høre om du har nogle kilder til de punkter du har skrevet, der beskriver hvorfor insekter er så meget bedre (vi har primært fokus på melorme). Vi håber du har lyst til at hjælpe 🙂
    Venlig hilsen Marie og Johanne

  12. Prøv at kigge under artikler. “Edible insects – future prospects of food and feed security” kan anbefales, men også “Momentum”.

  13. Vi har anvendt den første artikel, vi kunne dog godt tænke os at vide hvilken kilde du har brugt til “Til fremstilling af 9 kilo insekter kræves kun 10 kilo planteføde.” for vi synes dette er utrolig relevant.

  14. Hej. Vi er en daginstitution, der arbejder med insekter. Vi vil rigtig gerne prøve at smage disse kræ, men vi har svært ved at finde ud af, om der er nogle der tager ud og laver arrangementer med børnehavebørn. Vi tænker måske du ved noget. Mvh Dorte

  15. Kære Nina
    Ved du tilfældigvis hvor lang tid fårekyllinger er om at blive “slagteklar” i industrien? Om det f.eks. er 2 måneder eller noget andet? Det er til en afgangsprøve i naturfag, med fokus på fødevareproduktion – det ville betyde så meget, hvis du kunne hjælpe.
    Mvh. Siw Kjeldgaard & Amalie Andersen, der snart skal til eksamen :))

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.