cropped-cropped-13170654_10154378953337345_874811984_o.jpg

Banan muffins med insektmel

Pga. insektmelet har disse muffins et højere indhold af protein, umættede fedtsyrer og fibre end almindelige bananmuffins. Derfor mætter de i længere tid og er sundere. De er derfor ideelle til morgenmad eller i madpakken, som en lækker snack, der kan nydes med god samvittighed.

12 stk.
2 ts vaniljesukker
1½ dl insektmel (Her har jeg brugt græshoppemel. Insektmel kan købes HER)
1 dl havregryn
1 dl grahamsmel
2 dl hvedemel
1 ½ ts. bagepulver
1½ dl rørsukker
150 g finthakket mørk chokolade
3 mosede mellemstore bananer
1 dl rapsolie
2 æg
3 dl mælk
12 stk papirforme

Alle de tørre ingredienser blandes i en skål. Derefter blandes alle de våde. De tørre og de våde ingredienser mixes. Sæt papirforme i en 12 hullers muffinform og fordel dejen heri. Bag dem i en forvarmet ovn ved varmluft 175 grader i 20 min.

cropped-cropped-13170654_10154378953337345_874811984_o.jpg

Workshop med insekter på Himmelstorm Festival 29. juli

Jeg er at finde på Himmelstorm Festivalen d. 29. juli kl 14-16, hvor jeg afholder workshop om spiselige insekter for børn og voksne. Vi skal bage snobrød med melormepulver og jeg vil vise jer, hvordan I kan sukkerriste Buffalo orme og drysse dem på is som lækkert krymmel.
Håber at se rigtig mange af jer til en super hyggelig eftermiddag med de bæredygtige insekter.

 

cropped-cropped-13170654_10154378953337345_874811984_o.jpg

Eftermiddag med insekter i køkkenet i Magasin Odense

Jeg er at finde som “kok i køkkenet” til Magasins “Design & Dine” i Odense i morgen, d. 10. juni fra kl 13-16. Her vil jeg fortælle om min bog “Insekter på menuen -den nye trend i Europa” og lave mad med insekter, så publikum kan smage. Så har du endnu ikke smagt eller har du bare lyst til at sige hej og få en snak om insekter og bæredygtighed, så kig forbi.

Insekter på menuen

cropped-cropped-13170654_10154378953337345_874811984_o.jpg

Bugs for breakfast på Danhostel

De 3 Danhostel Copenhagen (Amager, Bellahøj og City) har valgt at gå foran og sætte insekter på morgenmadsbuffeten til fordel for klima, miljø og sundhed. Det er et fantastisk initiativ, fordi man nu går fra bare at snakke om, at insekter bliver fremtidens bæredygtige fødevare til rent faktisk at integrere det i hverdagskøkkenet i form af muffins og knækbrød med insektmel. For de mere eventyrlystne er der hele, bagte voksmøllarver og græshopper.

Der er også planer om, at servere snacks med insekter til mødeforplejning, hvis det ønskes af kunderne. – Og mon ikke det gør det? Selvom der stadig er mange, der har modstand på at spise insekter, er der endnu flere, der overvinder modstanden og får en positiv smagsoplevelse som belønning. – Det er noget, der sætter gang i snakken, og er præcist sådan et buzz, man gerne vil have i pauserne til de lange møde-eller konferencedage.
Jeg håber det kommer til at sprede sig til samtlige Danhostels i Danmark og at endnu flere vælger at sætte insekter på menuen. Hvis insekterne skal gøre en forskel i forhold til klima, sundhed og miljø, skal vi til at bruge dem i hverdagsmaden.

Se indslag fra TV2 Lorry HER og artikel HER

cropped-cropped-13170654_10154378953337345_874811984_o.jpg

Hvorfor spise insekter? Kan vi ikke bare blive veganere?

Ovenstående spørgsmål støder jeg ofte på, og derfor synes jeg, det er passende, at jeg kommer med et uddybende svar. Det kommer altså her.

Jeg har dyb respekt for veganere. De tager virkelig ansvar i forhold til deres forbrug, og den måde det påvirker natur, klima og dyrevelfærd. Det kan jeg ikke andet end beundre. Men at være veganer er ikke uden udfordringer. Det kræver stor indsigt i sammensætning af kosten, så man er dækket helt ind i forhold til mikro- og makronæringsstoffer. Man kan sagtens få proteiner fra planter og spiser man varieret, er man også dækket ind i forhold til alle de essentielle aminosyrer, men der kan være udfordringer med at få nok B12 vitamin (se videnskabelig undersøgelse HER), som er det kroppen skal bruge for at omsætte fedt og aminosyrer. At leve af en 100% plantebaseret kost, kan altså godt lade sig gøre, men det er nok de færreste travle børnefamilier, der har overskud til at sætte sig ordentligt ind i det.

Nogen vil synes, at det er interessant at sætte sig ind i, og vil være gode til at sammensætte en varieret kost, hvor de får alt, hvad deres krop har brug for. Og respekt for det. Desværre tror jeg, at det er urealistisk at få alle til at spise sådan. Hvor prisværdigt det end er, er det et meget ambitiøst projekt. Specielt hvis man har børn i voksealderen. De fleste vil sandsynligvis give op rimelig hurtigt, og gå tilbage og i hvert fald spise lidt fisk en gang imellem. – Men hvis man supplerede den veganske kost med indtag af insekter, ville noget af udfordringen være løst.

Insekter indeholder alle de 9 essentielle aminosyrer + de essentielle fedtsyrer – fuldstændig som kød og fisk. Derudover indeholder de fleste insekter fibre, store mængder af calcium, jern og zink og det vigtigte vitamin som B12, der kun forekommer i animalske produkter. Altså mange af de mikro- og makronæringsstoffer som veganere kan komme til at mangle.

Men det er jo stadig levende væsener og som veganer, er man netop imod at slå dyr ihjel – uanset størrelse. Så hvordan kan jeg overhovedet finde på at komme med sådan et forslag?

Det kan jeg, fordi jeg prøver at se det hele billede. Dyr bliver f.eks. også dræbt, når der bliver maskinhøstet frugt, grønt og forskelligt korn.  Masser af mus, harekillinger, insekter og andet småkravl, der ikke kommer hurtigt nok afsted, lader livet eller bliver hårdt sårede. Det jeg blot forsøger at sige er, at tingene ikke er så sort-hvide, når det gælder etisk fødevareproduktion. Men derfor bør man stadig gør sig umage som forbruger for ikke at støtte decideret uetisk fødevareproduktion. – Men som jeg ser det, er opdræt af insekter ikke uetisk. Da insekter er koldblodede dyr, trives de ved at klumpe tæt sammen, da det er deres måde at generere varme på. For dem er lidt plads altså ikke forbundet med ubehag eller smerte. Tværtimod er det helt i overensstemmelse med deres naturlige adfærd. Hvad angår aflivning af insekterne, så efterligner man på insektfarmene den proces, der er i naturen, hvor det om efteråret bliver koldere og de koldblodede dyr, derfor går ned i aktivitetsniveau og senere i dvale. Når vinteren kommer og sætter ind med minusgrader, dør de fleste insekter. På insektfarmene starter man derfor med at nedkøle insekterne til de går i dvale, derefter bliver de frosset ned til de er døde. De når derfor hverken at føle angst eller smerte. Insekter har i øvrigt ikke et cerebralt cortex og det er derfor meget usandsynligt, at de har en bevidsthed, der overhovedet kan sammenlignes med den vores andre husdyr har.

I forhold til insekters aftryk på klimaet, er det ca. 100 gange mindre end f.eks. køers. Insekterne er desuden utrolig effektive til at omsætte planteføde til protein. Se nedenstående:

Og da insekter er stort set altædende, kan man f.eks. fodre dem med restprodukter fra økologisk landbrug. Nogle af alle de skæve gulerødder, selleritoppe, ydre kålblade, etc., der alligevel bliver kasseret, før de overhovedet når supermarkedets hylder. På den måde kan man undgå spild af naturens dyrebare ressourcer. Og for mig, er det det vigtigste.

“Even the ancient Hindu populations of India, were not complete vegetarians – though they did not know this. Traditional harvesting techniques always left a substantial amount of insect parts, mostly termite larvae and eggs, in their grain supply. When vegan Hindu populations began moving to England, where food sanitation regulations are stricter, they began to suffer from a high incidence of anemia.”
Citat fra: “Edible”, Daniella Martin 2014

 

cropped-cropped-13170654_10154378953337345_874811984_o.jpg

De unge insekt ambassadører

“Hvordan får man børn og unge til at spise insekter? -belyst fra 3 perspektiver; bæredygtighed, smag & tilberedning og udbredelse”.

Det var den udfordring førende insekt ekspert, Lars Henrik Lau Heckmann fra DTI i Århus, stillede de unge  fra Klima Ambassadør Uddannelsen. I går fremlagde de så deres svar på denne udfordring. Fremlæggelserne foregik på Statens Naturhistoriske Museum, hvor der i øjeblikket er en udstilling (Microsculptures) med vanvittigt smukke billeder af insekter taget af fotograf,  Levon Biss. Rammerne kunne således ikke have været bedre.
For at blive klædt på til at besvare denne udfordring havde de unge klimaambassadører forinden været på besøg hos fårekyllingefarmen, Bugging Denmark, hvor de lærte, hvor lidt ressourcekrævende insekter er at opdrætte i forhold til miljø og klima. På Hotel- og Restaurantskolen havde de prøvet at lave mad med insekter og til sidst havde de serveret insekter på deres respektive skoler. Deres viden om insekter og hvordan man udbreder spisningen af dem, var derfor både funderet i teoretisk viden og egne erfaringer.

Fremlæggelserne foregik i 4 grupper, hvor gæsterne fik mulighed for at vælge 2, de gerne ville høre. Jeg valgte, “Madprogram med insekter” og “Insektudfordringen”.
Idéen bag forslaget, “Madprogram”, var at lave en madlavningskonkurrence på DR Ultra a la “Den store bagedyst” blot med insekter. Dommerne her skulle være kendte Youtubere, der med deres mange følgere kunne trække seertal til. Ikke noget dårligt forslag, synes jeg.
Idéen bag “Insektudfordringen” tog udgangspunkt i nogle af de udfordringer, der har cirkuleret på de sociale medier (hop i vandet i januar f.eks.). Udfordringen her var, at den nominerede skulle lave en ret med insekter og tage billeder/video af den. Heller ingen dårlig idé.

De gjorde det SÅ godt. Jeg har stadig et øre til øre smil, når jeg tænker på deres bud, der både var gennemtænkte og realistiske. Bagefter var der paneldebat, tale af Lars Henrik Lau Heckmann og Pia Allerslev og til sidst blev dagen afsluttet med, at de unge, meget velfortjent, fik deres diplom som færdiguddannede klimaambassadører. Det var en fantastisk eftermiddag som afslutning på et super godt projekt. Jeg håber at se de gode forslag blive ført ud i livet på et eller andet tidspunkt.

 

cropped-cropped-13170654_10154378953337345_874811984_o.jpg

Nu kan du købe dine insekter i Mad.Coop.dk

Billed:  De 4 forskellige slags insekter, som du kan købe i Mad.Coop.dk. Alle opdrættet på farme.

Det har taget tid, men nu er de her for alvor. Insekter i frysedisken forekommer nu i både 4 Irma butikker, Salling i Ålborg og Århus, Menu i Gentofte og sidste skud på stammen, Mad.Coop.dk, hvor du kan købe dem og få dem sendt direkte til din dør. Så bliver det ikke nemmere.
Men hvordan tilbereder man disse insekter? Svaret er ganske enkelt. Du kan købe min bog, “Insekter på menuen -den nye trend i Europa” lige HER

 

cropped-cropped-13170654_10154378953337345_874811984_o.jpg

Femten Fårekyllinger på Kickstarter

Dette projekt fortjener al den støtte det kan få. Det er Jakob Rukov fra fårekyllingefarmen, Bugging Denmark, der er gået sammen med Philip Price om at lave denne lækre juice med æble, ingefær og fårekyllinger. Den er rig på B12 vitamin og hvis du nu vælger at få dette vitamin fra insekter frem for f.eks. oksekød, så vil du reducere dit klimaaftryk betydeligt. Insekter er vejen frem for både klima, miljø, biodiversitet og sundhed og med Femten fårekyllinger er det nemt at komme i gang.

Prøv den allerede i dag og sæt skub i fredagsbaren med Femten Fårekyllinger med lidt  mørk rom, frisk mynte og masser af is.

Støt dem med en 50’er eller mere på Kickstarter, så du snart kan købe den der, hvor du handler. Se hvordan på videoen ovenfor.

 

cropped-cropped-13170654_10154378953337345_874811984_o.jpg

Kan man spise dem levende?

Et spørgsmål jeg tit får, når jeg er ude og servere smagsprøver med insekter er: “Kan man spise dem levende?” Mit svar er, at det kan man selvfølgelig godt, hvis man absolut vil, men det er med en vis risiko og det virker i det hele taget lidt formålsløst. Smag og konsistens er f.eks. ikke bedre, fordi man spiser myrer eller bænkebiddere levende. De smager faktisk bedst, når de er tilberedt. Fuldstændig lige som kylling, svin eller andre af de dyr, vi spiser.
Jeg ved godt, at Noma på et tidspunkt serverede levende myrer i cremefraiche, men det var vist ikke helt gennemtænkt  i forhold til fødevaresikkerhed. Ikke desto mindre er myrer efterfølgende blevet særlig populære som eksperimental fødevare. Men da man ikke kan købe myrer i små fine plasticbakker i supermarkedet, må man altså selv ud i naturen og sanke dem. Og her er det så, at man skal tage sine forholdsregler, hvis man vil undgå at blive inficeret af parasitter, der kan være sundhedsskadelige.

Myrerne kan nemlig være inficeret med en parasitisk fladorm, der bruger dem som mellemvært med det formål at ende op hos større dyr – eller mennesker for den sags skyld. Parasitten er så snedig, at den inficere myrens hjerne og dermed kan manipulere den til at kravle op og bide sig fast øverst i et græsstrå, så intetanende græsædende dyr, som rådyr eller får kommer til at indtage dem, når de græsser.
Måden at slå denne parasit ihjel på, så den ikke er sundhedsskadelig, er enten at fryse myrerne i min. 30 min. ved -20 gr. celsius , koge dem (100 gr. celsius) i 1 minut eller opbevare dem i 50% ethanol i min. 24 timer. Det er i øvrigt samme fremgangsmåde, når man skal tilberede sushi. For at undgå levende parasitter i det rå fiskekød, smider man det lige i fryseren i min. 24 timer.

Et andet populært dyr at sanke i naturen er bænkebiddere. Disse er i familie med skaldyr (så er du allergisk overfor skaldyr, skal du nok undgå dem)  og fungerer glimrende som knasende, sprødt tilbehør på salater, supper eller på smørrebrød efter en tur på panden i nogle minutter med smør, hvidløg og krydderurter.

Generelt vil jeg anbefale at varmebehandle eller fryse  insekter før indtag, for at sikre fødevaresikkerheden. Derudover skal man selvfølgelig være opmærksom på, at man ikke driver rovdrift på enkelte arter. De insekter, man kan købe i supermarkeder, er opdrættet på farme i Europa og her er fødevaresikkerhed optimal og ingen af de pågældende arter i fare for at uddø. De er altså langt at foretrække.

Kilde:  “Viability of Dicrocoelium dendriticum metacercariae in Formica polyctena ants after exposure to different treatments” by  A.B. Jensen*, J. Malagocka, J. Eilenberg and B.L. Fredensborg