Hvorfor spise insekter?

For din sundheds skyld:

Insekter har et højt protein indhold og det er proteiner med alle de essentielle aminosyrer.  Det varierer fra art til art, men står på ingen måde tilbage for fisk, fjerkræ, svinekød og oksekød. Derudover indeholder det de vigtige fedtsyrer omega 3 og 6,  har et højt indhold af mineraler og vitaminer – bl.a. det vigtige B12 vitamin, som ellers kun findes i animalske produkter. Og sidst men ikke mindst indeholder insekter fibre, der er godt for tarmsystem, immunforsvar og er med til at give en god mæthedsfornemmelse.

næringsindhold

Kilde: Entocube.com

For klimaets skyld:

Produktion af Insekter udleder ca. 100 gange mindre drivhusgasser end f.eks. produktion af oksekød, der er den store klimasynder pga. udledning af den heftige drivhusgas, metan. At insekter kræver et minimum af føde, vand og plads gør, at de slet ikke belaster klima og miljø i samme grad som andre husdyr.

co2igen

Kilde: Ooninck & De Boer

For miljøet:

Insekter er effektive til at omsætte planteføde til høj kvalitets proteiner. De behøver meget mindre føde end køer og kan i princippet leve af spildprodukter fra økologisk landbrug. På den måde belaster de ikke miljøet ved at drive rovdrift på planteressourcerne med ensidig dyrkning af planteføde og sprøjtning af samme, hvilket går ud over biodiversitet og vandmiljø. I forhold til besparelse af vandressourcer behøves kun 1-2 liter vand til fremstilling af 1 kg insekter frem for 15.000 liter vand til 1 kilo oksekød.

 

Kilde: Ooninck & de Boer

landuse

Kilde: Ooninck & De Boer

For dyrevelfærden:

I modsætning til fjerkræ, svin og køer, så trives insekter ved at klumpe sig tæt sammen på mørke steder. Det er deres naturlige adfærd. Sådan som det konventionelle landbrug opdrætter dyr i dag, er det småt med plads og mulighed for naturlig adfærd.

Hvad angår slagtning af insekter, så slår man dem ihjel ved at fryse dem. På den måde går de først i dvale og senere dør de. Ikke noget med lange stressende dyretransporter og angst i forbindelse med slagtning.

For smagen:

Ja, smagen. Insekter smager godt. At vi ikke spiser dem skyldes udelukkende social arv. En modstand,  de fleste dog kommer over forholdsvis hurtigt.