Køb insekter

Insekter på frost kan købes:

Bor man i København, kan det også være en ide at smutte forbi Bybi i maj-september, hvor det er sæson for drone larver.  Her kan man købe dem på frost. Man skal blot selv pille dem ud af bivoksen, men når de først er frosne, er det ikke så svært. Bor man ikke lige i København, kan man prøve at henvende sig til sin lokale biavler. Dronelarverne er et spildprodukt, der i nogen grad fjernes fra bistaderne for at begrænse vækstbetingelserne for Varraomiden.
Nordic Foodlab har udviklet en del opskrifter med dronelarver. Se http://nordicfoodlab.org/bug-folio/

IMAG0497

Frysetørrede  insekter og insektmel fra Din Insektbutik:

mikes insekter

Mike Erikstrup har denne webshop, hvor du både kan købe levende insekter til dit kæledyr eller frysetørrede  insekter eller insektmel til dig selv.

http://www.dininsektbutik.dk/shop/21-spiselige-insekter-til-dig/

Juice med fårekyllinger:

Insekt KBH står bag juicen, “Femten” der udover æblejuice og ingefær indeholder femten fårekyllinger pr. flaske. Juicen kan købes HER. Se mere her:
http://insektkbh.dk/#buy

Dare Squares

Der er de lækre, sunde konfektstykker, Dare Squares, fra Dare to Eat. Køb dem HER

Se alverdens produkter med insekter her:

Insect Food Products Currently Available

Insekt snacks fra ENORM:

Se forhandlerliste HER + køb dem i Føtex Food

Insekt snacks fra UK:

Der er også webshops i UK. Dem har jeg brugt, mens jeg har ventet på de danske sundhedsmyndigheders godkendelse. Mine yndlings proteinbarer med fårekyllingemel kan købes her:

http://www.eatgrub.co.uk/product/grub-edible-insects-starter-pack/

Insekt snacks fra Jiminis. Det er frysetørrede insekter i forskellige smagsvarianter. De har også proteinbarer. De to nedenstående med henholdsvis  melorme, der er ristet med sesam og kommen og græshopper med tomat og peber, er dem jeg bedst kan lide af deres produkter.

jiminisjiminis2

 

 

 

35 thoughts on “Køb insekter

  1. Hej med dig.

    Det er en spændende blog du har fået bygget op!

    Jeg er dog lidt nysgerrig på dine leverandører, umiddelbart synes jeg priserne er meget høje, og i et bæredygtighedsperspektiv, kan det trods det lavere CO2 udslip, ingen brug af antibiotika mm, virke uhensigtmæssigt at 50 gram protein holdige tørrede insekter koster op imod 5-10 euro.

    Hvordan ser du på det, og har du evt. kontakt med leverandører der tilbyder billigere produkter (Forestiller mig at prisen kan skyldes de høje omkostninger forbundet med frysetørring?
    – Og har du erfaring med at indsamle insekter selv til spisning?

    Tak for en ellers meget oplysende blog!

    De bedste hilsner

    Josefine

  2. Hej Josefine.

    Dejligt, at du kan lide bloggen. Jeg kan godt forstå, at du studser over de høje priser. Jeg tror, at grunden er, at der ikke er kommet ordentligt gang i salget af insekter som fødevare endnu. Det er kun i Holland, Belgien og UK, at det er blevet godkendt som fødevarer til mennesker. I resten af Europa bliver det betragtet som Novel Food og skal derfor igennem en række test inden det bliver godkendt til menneskeføde. Når det ikke er godkendt af Fødevarestyrelsen, er det svært at få det ud til mange mennesker. Efterspørgslen bliver derfor ikke særlig stor og det er i det hele taget tungt at markedsføre og udbrede. Og med minimal efterspørgsel, er det ikke nogen god forretning, så de få forhandlere der er tilgængelige, er nødt til at kræve absurd høje priser for at få det til at løbe rundt. Det ændrer sig forhåbentlig i fremtiden, når det er blevet godkendt, og når vi har fået producenter i Danmark.
    Giver det mening?
    Mvh. Nina

  3. Jeg læste lige indlægget om, at der er meget høje priser for insekter.
    I min familie har vi i flere år holdt insekter derhjemme, fordi vores firben lever af dem, og jeg kan derfor oplyse:

    Hvis i er friske på at købe insekterne via eksempelvis dyrefoder-internetbutikker, kan I få dem meget billigere 😉 det er eksempelvis ikke svært at finde 1 kg. melorme til 130 kr.
    – og hvis I spørger jer selv: “er insekterne okay, selvom de kommer fra en dyrefoder-butik?”, så tror jeg roligt, at jeg kan svare: JA, det er de 😉 det er præcis det samme.

    Hvis man virkelig vil spare penge (eller blot vil være sikker på hvad dyrene har levet af), er det endda let at få f.eks. melorme til at yngle hjemme: giv dem noget hvedemel, nogle avissider, de kan gemme sig under og eventuelt en overskåret, rå kartoffel, så skal I nok se dem formere sig hurtigt, nærmest uden pasning 😉 de klarer sig fint ved almindelig stuetemperatur.

  4. Hej Linda,

    Jeg kan endda se at et kilo levende melorme koster blot 75 kr. på fuglegaarden.com. Men ja, rent praktisk, hvordan bruger man dem så til madlavning, når de er levende? Skal man bruge dem lige med det samme eller fryser man dem ned så de dør?

    Kunne godt tænke mig at prøve at bruge dem som protein fremover.

    Kh Julie

  5. Interessant blog… Kender ikke Wax mot larven, mon de sælges levende, så man kan holde dem ligesom det forslås med melormene??? Eller kan melorme erstatte dem i de retter hvor du bruger Wax mot larver???
    Katrine

  6. Hej Katrine.
    Du kan godt købe dem hos dyrehandlere, men hvordan man opdrætter dem, ved jeg ikke. Spørg evt. dyrehandleren. Så vidt jeg ved, lever de af bivoksen fra bikuberne, men om de også spiser andet ved jeg ikke. Melormene og voksmøllarverne er ret forskellige i teksturen, så det er ikke alle retter, hvor man kan udskifte voksmøllarver med melorme.
    God fornøjelse med det.
    Mvh. Nina

  7. Hej
    Ved du om de stadig sælger insekter i Salling i Århus? Har du nogle forslag til hvor jeg ellers kan købe dem over nettet?
    Mvh Emma

  8. Hej Emma.
    I mandags havde de frysedisken fuld af insekter i Salling Århus, så ja der kan du købe dem.
    Mvh. Nina

  9. Hej super spændende emner der bliver diskuteret
    ved i om der er en anden måde at klargøre dem på inden man tilbereder dem jeg har hørt om en form for “udrensning” er der andre der har hørt om denne metode og ved mere om hvordan man gør ?

  10. Hej Sofus.
    Sørg for at insekterne ikke får føde en dags tid inden de bliver frosset ned og senere tilberedt. På den måde når de at tømme indholdet af tarmen.

  11. Hej der ude
    Meget spændende.
    Hvis jeg køber hos dyrehandleren, kan jeg så vide mig sikker på at der “tømte”, når de “kun” er fremstillet til dyre foder?
    Hvordan kan Salling sælge forskellige orme, når det ikke er godkendt af Fødevarestyrelsen endnu som menneske føde?

  12. Hej Ulla.
    Jeg vil ikke anbefale, at du køber insekter hos dyrehandleren. Jeg mener nemlig ikke, at de er “tømte” som du skriver. Desuden kan du ikke vide, hvor de har været og hvad de har fået at spise.
    Fødevarestyrelsen har nu godkendt insekter til menneske konsum, hvis de er importeret fra Belgien af Kalu – og Salling køber deres insekter af Kalu, så de er altså godkendt. Hvis du nu ikke bor i nærheden af en Salling, så gå ned i din lokale Kvickly, Irma eller Superbrugsen og bed dem bestille insekter hjem fra Kalu. De bestiller hele tiden produkter hjem fra Kalu, så det kan de sagtens. God fornøjelse.
    Mvh. Nina

  13. Hej Nina

    Jeg kunne godt tænke mig at eksperimentere med nogle forskellige insekter. Jeg spiser Lchf og kunne derfor godt tænke mig at vide hvor stor kulhydratindholdet er i de forskellige. I alm kød er der som regel intet kulhydrat, men gælder det også insekter? Ved du iøvrigt om man kan købe snackversioner et sted, krydret som chips eller lignende (ikke på køl, men ready to eat)?

    På forhånd tak.

    Maja

  14. Hej Maja.
    Så vidt jeg ved indeholder insekter ikke kulhydrater. De indeholder mange proteiner, n-3 og n-6 fedtsyrer, fler- og enkelt umættet fedt, vitaminer, mineraler og fibre.
    Du kan købe snacks med insekter her: http://www.eatgrub.co.uk/ . Deres proteinbarer er særligt gode.
    God fornøjelse.
    Kh. Nina

  15. Ved I hvad de spiselige insekter hedder på engelsk?
    Jeg vil gerne forsøge at holde/avle insekter selv og skal derfor have søgt en masse info på nettet, men når jeg søger insekter på engelsk kommer der primært dyrefoder op.
    Har I nogle hjemmesider der guider til at have insekter selv?

  16. Kære Kathrine.
    Super, at du går i gang med en hjemmeproduktion. Melorme hedder på engelsk mealworms, Buffalo larver hedder lesser mealworms, voksmøllarver hedder wax moth larvaes, fårekyllinger hedder crickets og græshopper hedder grasshoppers. Vil du starte en hjemme produktion så kan du bestille dit første hold insekter hos http://www.dininsektbutik.dk, der både sælger insekter til kæledyr og til menneskeføde. På siden finder du også vejledning til hjemmeopdræt, men det er en god ide at supplere med Youtube.
    God fornøjelse.
    Kh. Nina

  17. Hej Nina, jeg tænkte på om du selv har prøvet at købe insekter fra thailand unique? jeg ved at der er nogle restriktioner fra fødevarerstyrelsen så vil gerne undgå at tingene ender med at blive sendt tilbage. ved du noget om det?

  18. Hej Jessica.
    Nej, jeg har ikke selv prøvet at købe derfra. Har bare fået siden anbefalet. Hvis du bare bestiller til eget forbrug, tror jeg ikke der er nogen problemer, men hvis du tænker på at sælge produkterne videre, er det en helt anden sag. Så er det ikke godkendt af Fødevarestyrelsen.
    Mvh. Nina

  19. Hej
    Jeg er “nybegynder” men vil gerne smage frysetørrede insekter.
    Hvilke insekter er mest velsmagende el neutrale i smagen?

    På forhånd tak
    Vh
    Daniella

  20. Hej Nina,

    Super interessant blog! 🙂
    Jeg kunne godt tænke mig at bage mit eget brød af insektmel. Kender du en forhandler af insektmel, eller må jeg selv formale de tørrede insekter? Hvis ja, hvordan foregår denne formalingsproces?

    Mvh.
    Daniel

  21. Hej Daniel.
    Tak 🙂 Du kan enten købe insektmel hos Mophagy.com eller bage melorme i ovnen 10-15 min, hvorefter du blender dem. Husk at det ikke har mels bageegenskaber, så du bliver nødt til også at bruge almindeligt mel.
    God fornøjelse.
    Bedste hilsener
    Nina

  22. Hej Nina
    Jeg vil gerne prøve at lave insekt burger til min børn. Men jeg er lidt usikker på hvilke insekter som egner sig bedst?

    Jeg har været lidt rundt på din fine fine hjemmeside. Der fandt jeg din opskrift på Tomorrows meatballs med wax mot larver?
    Eller er der andre insekter som er bedre?

    Jeg vil gerne lave bøffene lige så store som alm oksekødsbøffe.

    Derudover er jeg vild med tanke om at dyrke insekterne selv. Men jeg vil gerne lige prøve at smag lidt på det hele først.

    Med venlig insekt hilsen
    Jonas

  23. Hej Jonas.
    Jeg ville også tage tommorrows meatballs og forme dem som burgere til det formål. God fornøjelse med det
    Mvh. Nina

  24. hej Nina mega hjælpsom Blog til os piger som er igang med projektuge og har valgt fremtidens fødevare.
    her kommer lige nogle spørgsmål:

    ved du hvor meget en pakke græshopper og melorme i salling koster ca?

    hvad er vigtigt at vide når man skal tilberede noget mad med græshopper og melorme. skal man pille noget fra eller lægge dem i fryseren? (hvis man har købt dem fra salling, altså ved du om de er 100% klar til at spises)

    vi har brug for lidt rådgivning så vi håber du svarer da det vil hjælpe os meget 🙂

    vh karoline

  25. Hej Karoline.
    Jeg ved ikke helt, hvad græshopper og melorme koster i Salling, men jeg vil tro det er omkring 175 kr for en bakke græshopper og 50 kr for en bakke melorme. Med græshopperne skal du pille benene af. Dem du køber er unge græshopper, hvor vingerne stadig er bløde og ikke helt udvokset, så dem kan du godt lade være, men ellers skal vingerne også af. Melormene skal du ikke gøre noget ved. De er lige til at smide på panden eller i ovnen med lidt olie, salt og krydderier. Du køber dem på frost i Salling og skal selv opbevare dem på frost indtil du skal bruge dem. Tag dem til optøning nogle timer før de skal bruges. God fornøjelse med det. Jeg poster lige en opskrift på græshopper, der er super nem og lækker. Den hedder “Chapulines”.
    God fornøjelse med det.
    Kh. Nina

  26. hej, Nina tusind ak for hjælpen.
    i dag var vi i Skanderborg i tropeland (dyrebutik) hvor vi købte en pakke med levende græshopper og en pakke med helt færdige melorme. vi har nu sat græshopperne i fryseren og venter til om et par dage før vi tager dem ud vi har lige nogle spørgsmål igen:)
    1. tørrede melorme som er købt i en dyrebutik er de klar til spisning?
    2. er de vigtigt hvor lang tid at græshopperne kan tåle at være i fryseren?
    tak på forhånd.

  27. Hej Nina
    Jeg kan se, at man kun kan få nogle få produkter i glas på de sider du henviser til og der er portionerne meget små. Kender du til andre plastikfrie insekt indkøb?
    Mvh. Anne 🙂

  28. Hej Nina.

    De smager jo glimrende de små kryb, så jeg har overvejet at kigge lidt på, at lave en lille hjemme produktion.
    Har tidligere lavet små kulture med melorme, fårekyllinger olign..
    Kan se i forummet herover, at man skal sørger for, at melorme ikke får føde en dags tid før de fryses ned.. Har du evt. et link eller har du selv kendskab hvilke forholdsregler man ellers skal tage, før div. insekter er spiselige for os mennesker..?

    Mvh. Thomas

  29. Hej Thomas.
    Hjemmeproduktion er også det absolut mest bæredygtige, så det er klart en god ide. Hvis du klikker på “Om Insekter” og derefter “Informative links” vil du finde et link til en Pixibog til opdræt af melorme helt øverst. God fornøjelse med projektet.
    Kh. Nina

  30. Hej Nina..

    Tak tak.. Det vil jeg absolut gøre..:-)
    Har du evt. viden eller andre links til hvordan man opdrætter div. orme, græshopper olign, så vi mennesker ikke bliver sløje af at spise dem..?

    Mvh. Thomas.

  31. Hej Sune.
    Følg opskriften her og når voksmøllarverne er kølet af, putter du dem i et glas med låg og opbevarer dem mørkt og tørt (ikke i køleskab, der bliver de bløde).
    http://buglady.dk/?p=400
    God fornøjelse
    Mvh. Nina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.