International fejring af biodiversitet

biodiversitet

 

https://www.cbd.int/doc/notifications/2016/ntf-2016-018-idb2016-en.pdf

I dag er FN’s fejring af biodiversitet. Biodiversitet er grundlaget for alt liv, og derfor noget vi er nødt til at tage vare på.  Alt for ensidig dyrkning af jorden med sprøjtegifte som redskab, går hårdt ud over dyre-(insekt) og planteliv.

Farmede insekter kan leve af spildprodukter fra økologisk landbrug og alligevel udgøre et højkvalitet protein til vores diæt. Hvis vi spiste flere farmede insekter, ville vi derfor kunne skære ned på forbrug af kød, der er så ressourcekrævende at producere. Til produktion af 1 kilo oksekød kræves 10 kilo planteføde og 15000 liter vand. Til sammenligning kræver 1 kilo insekter kun 1,7 kg planteføde og 1 liter vand. De 10 kilo planteføde til kvæg kommer som oftest fra enorme ensidigt dyrkede arealer, der går ud over biodiversiteten i de pågældende områder. Store mængder af regnskov er eksempelvis blevet fældet for at gøre plads til dyrkning af soya til dyrefoder.

Èn af måderne vi kan tage vare på naturen og biodiversiteten er ved at udvide vores repertoire af proteinkilder, og inkludere insekter som fødevare. En ugentlig insektdag ville gøre en stor forskel for både klima og biodiversitet. 2 milliarder mennesker spiser allerede insekter og de fleste anser det for at være en delikatesse – og med rette. Insekter smager virkelig godt. At vi ikke spiser dem skyldes udelukkende social arv – en arv vi kan ændre, hvis vi vil. Vi har gjort det med sushi, vi kan også gøre det med insekter.

Her er eksempler på retter med insekter:

http://time.com/3830167/eating-bugs-insects-recipes/