Græskarsuppe med ristede Buffalo orme

Bug2

Små smagsprøver fra en insektsmagning jeg holdt i IDA.

Græskarsuppe 4 pers.:

1 spsk. olivenolie
3 spsk. fint hakket frisk ingefær
1 stort fint hakket rødløg
1 fed knust hvidløg
1 stor sød kartoffel, skrællet og skåret i tern
1 Butternut græskar, skrællet og skåret i tern
2 bagekartofler, skrællet og skåret i tern
1 buket broccoli, stok fjernet og hakket fint
1 dåse kokosmælk
salt

Drys: hakket frisk koriander

Buffalo orme:

150 g Buffalo orme (frost)
1 spsk olivenolie
1 ts. fint salt
rigeligt med friskkværnet peber

I en gryde svitses ingefær, hvidløg og rødløg i olivenolien. Når løgene er blevet klare, tilsættes søde kartofler, kartofler og græskar. Hæld vand på så det lige dækker og tilsæt 2 ts. salt. Lad det koge i 20 min og tilsæt så den hakkede broccoli. Lad det koge yderligere 3 min. før det hele blendes med en stavblender til suppen er fin glat. Tilsæt kokosmælk og smag til med salt.

På en bageplade beklædt med bagepapir blandes  Buffalo ormene med fint salt, friskkværnet peber og olivenolie. Fordel ormene, så der er plads imellem dem. Bag dem i en forvarmet ovn ved 200 gr. varmluft i ca. 10 min. til de er sprøde.

Drys dem på suppen sammen med frisk hakket koriander.