Kom og smag en marineret græshoppe på Halmtorvet.

IMG_2323

 

I denne weekend (25. og 26. sep.) er jeg indgået i et samarbejde med Rebel Food og Kalu. Rebel Food arrangerer events med streetfood rundt omkring i København og Kalu er det firma, der importerer insekter i Danmark.

Jeg kommer altså til at stå på Halmtorvet med en lille stand og servere smagsprøver med insekter. Denne gang bliver det med insekter sponsoreret af Kalu, og de er en hel del mere friske og smagfulde end de frysetørrede insekter, jeg har måtte arbejde med indtil nu.

Jeg har tænkt mig at byde på:

  • Marinerede græshopper
  • Wokret med wax mot larver
  • Saltristede melorme, som drys til salat, hotdogs eller andet, der kan bruge lidt ekstra knas.

Hvis du endnu ikke har smagt insekter, er det nu du har muligheden – helt gratis. Jeg håber at se rigtig mange af jer.

Efter arrangementet vil du kunne finde opskrifter på ovenstående her på bloggen med links til, hvor du kan købe insekterne og hvad de koster. Så er der lidt at gå i gang med derhjemme i køkkenet. Insekter er i øvrigt den perfekte icebreaker til  middag med svigerfamilien. Siger det bare.