Melorme tempura med citron mayo

Melormetempura med citronmayo

Det eneste sunde ved denne snack er melormene. Til gengæld smager den så godt, at man glemmer alt om sundhed.

4 pers.

Melorme i tempura

1½ dl melorme
1 dl hvedemel
½ ts. bagepulver
1 ts fint salt
1½ dl øl
½ ts. stødt spidskommen

½ liter rapsolie (ikke den koldpressede)

Citronmayo

1 bæger past. æggeblommer
fintrevet skal af 1 citron
1 spsk. citronsaft
½ ts fint salt + friskkværnet peber
1½ dl rapsolie
1 fed knust hvidløg
1 lille finthakket rødløg

Melorme i tempura: I en skål blandes alle ingredienserne undtagen olien. Olien varmes til gengæld op i en kasserolle og når den er godt varm, dumpes små klatter af tempuradej med melorme ned heri med en teske, hvorefter de vendes lidt en gang imellem og når de er fint gyldent brune, tages de op med en hulske og lægges på fedtsugende papir (køkkenrulle)

Citronmayo: I et bredbundet glas puttes æggeblomme, salt, peber, citronskal og citronsaft. Sæt kun det ene piskeris i en el-mixer, så det lige passer til glasset og pisk mindst et minut så æggemassen er godt luftig, før rapsolien tilsættes en lille smule ad gangen, mens der stadig piskes. Bliv ved med at piske og tilsætte lidt olie ad gangen til du har en fin, fast mayo.