Insekt kurser på FOF i København i efteråret

340

Bor du i København og omegn, har du mulighed for at tilmelde dig et kursus i efteråret, hvor du kan høre om alle de gode grunde til at spise insekter, og derefter selv få mulighed for at tilberede henholdsvis Buffalo orme, græshopper, melorme og voksmøllarver.

Det er FOF, der står for det, og du kan læse mere om kurserne her:

http://www.fof.dk/kbh/Kursusoversigt/madkurser/mad-all-round/mad-med-insekter

Håber at se rigtig mange insektinteresserede kursister klar til at smage insekter. Vi ses til efteråret.

Opskrifterne ses HER

Insekter og dyrevelfærd

 

larver buffet

 

Voksmøllarver på buffeten til konferencen til fejring af Dyreværnslovens 100 års jubilæum

Dyreetisk Råd fejrede i går 100 års jubilæum for Dyreværnsloven med en konference på Københavns Universitet. Jeg var så heldig at være inviteret med, så jeg kunne blande mig i debatten om insektopdræt og dyrevelfærd.

For nylig stødte jeg på denne artikel https://www.information.dk/debat/2016/05/kan-insekter-vaere-bevidste, som fik mig til at stoppe op og tænke efter.

Jeg er gået ind i “The bug movement” fordi jeg ikke kunne holde den manglende dyrevelfærd ud i det konventionelle landbrug. Kunne vi være i gang med at forbryde os mod insekter, på samme måde som mod fjerkræ, grise og køer?

Svaret er nej. Det vigtigste, som jeg ser det, er at de dyr vi holder som husdyr får lov at leve i overensstemmelse med deres natur, er fri for smerte og får en værdig død uden smerte. Det falder i øvrigt meget fint i tråd med Dyreværnslovens paragraf 1 & 2:

§ 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

§2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overenstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

I tilfældet med insekter er det deres naturlige adfærd at klumpe tæt sammen. De gør det, fordi de er vekselvarme dyr, og det er deres måde at generere varme på. De har heller ikke samme behov for motion og plads, som andre af vores husdyr, der mistrives ved at blive puttet mange individer sammen på lidt plads, hvor de ikke har ordentlig mulighed for at røre sig.

Hvad angår den værdige og smertefri død, så er den måde man afliver insekter på meget skånsom. Man fryser dem ganske enkelt, i det de går i dvale, når det bliver koldt. Det gør de også i naturen. Når de har været på frost i et vist tidsrum, dør de. Jeg tvivler derfor stærkt på, at de ved opdræt og aflivning kommer til at føle smerte eller ubehag, da selve farmingen (som foregår i kasser med æggebakker- så de har mulighed for at gemme sig lidt og generelt får et større areal at bevæge sig på.) egentlig efterligner de forhold, de normalt ville leve under i naturen.

Jeg fortsætter derfor med at spise farmede insekter med god samvittighed.

IMAG0668

Smag insekter i Salling d. 10/6

I morgen d. 10/6 tager Nina turen fra København til Århus, hvor hun vil stå og servere hele 4 forskellige slags insekter i Salling. Hvis du ikke har smagt dem endnu, synes vi du skulle tage forbi og prøve. Århusianerne er nemlig så heldige, at Salling til daglig har insekter i frysedisken, som kan købes. Så hvis du også bliver hooked på at spise insekter, ved du, hvor du kan finde dem.

Læs mere her: http://fal.cn/2j6a

13346516_1218390581528817_3004191189047113384_n