Nudelsalat med marinerede wax mot larver

IMAG0465

Virkelig lækker nudelsalat og perfekt med de sprøde wax mot larver.

4 pers.

Marinerede wax mot larver:

80 g voksmøllarver (frost)
1 fed knust hvidløg
½ dl friskpresset limejuice
2 spsk. Sriracha chili sauce
3 ts. fiskesauce
3 spsk. rapsolie (ikke den koldpressede)

I en skål blandes hvidløg, Sriracha chilisauce, limesaft, fiskesauce og rapsolie. Når marinaden er rørt godt sammen kommes voksmøllarverne i og vendes rundt, så de alle er dækkede af marinade. Lad dem trække ca. 3 timer og fordel dem så med afstand mellem sig på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ca. 17 min i en forvarmet ovn ved 175 gr. varmluft.  Hold øje med dem, så de ikke brænder på. De skal være sprøde. Er de ikke det skal de lige have lidt ekstra tid i ovnen.

Nudelsalat:

250 g brede risnudler
1 rød peberfrugt skåret i tynde strimler
2 dl fint snittet rød eller alm. spidskål
1 lille fint hakket skalotteløg
3 gulerødder skrællet og skåret i tændstiktynde stave
1 stor håndfuld fint snittede sukker ærter

Dressing:

1 fed knust hvidløg
2 spsk fint hakket frisk ingefær
2 spsk. peanutbutter
3 spsk. soyasauce
1½ spsk Sriracha chilisauce
3 spsk friskpresset limesaft
2 spsk mørk sesamolie
4 spsk. rapsolie (ikke koldpresset)

Rør ingredienserne sammen til dressingen. Kog nudlerne i ca. 5 min og overhæld dem derefter med koldt vand til de er kølet af. Bland dem med de klargjorte grøntsager og dressingen i et fad. Lige før servering drysses med de bagte wax mot larver.