Insekter på menuen

For et par år siden læste jeg en artikel om spisning af insekter. Om at det var den bæredygtige vej frem at kaste sig over insektspisning.

Jeg kan huske, at jeg tænkte “Aldrig i livet! Så hellere blive vegetar”. Alligevel rumsterede artiklens indhold rundt i min underbevidsthed længe efter, og da jeg i Folkeuniversitets katalog over kurser og foredrag faldt over et foredrag, der hed “Insekter på menuen” med Hans Joachim Offenberg meldte jeg mig til sammen med min mand.

Og det blev lidt af en øjenåbner. På mit studie havde jeg lige haft om bæredygtighed og dyrevelfærd, og det havde gjort så stort et indtryk på mig, at jeg ikke længere kunne få mig selv til at spise kød, der ikke var økologisk produceret. Og det er en ganske tung udgift i et stramt SU budget,  skulle jeg hilse og sige.

Alt i alt var jeg godt og grundig moden til at begynde at tænke i andre baner mht.  hvordan vi i familien skulle få dækket vores proteinbehov, og hvordan vi generelt som verdensborgere kan gøre vores del for at sikre, at verdens befolkning også kan brødfødes i 2050 og at vores miljø, klima og helbred ikke bliver fuldstændig ødelagt. Insektspisning er en oplagt løsning. Det er sund og næringsrig kost, der belaster miljø og klima minimalt.

Vi er et lille mindretal, der ikke spiser insekter og den eneste begrundelse herfor er, at vi synes, det er ulækkert. Det har vi fået at vide fra vi var små, så sådan er det! Lige som rå fisk på en klump ris er ulækkert! Eller hvad?

Hvis vi i sin tid kunne lære at spise sushi, kan vi også lære at spise insekter. Verden vil blive et bedre sted af det.