Kategoriarkiv: Frokost med insekter

CO2 venligt smørrebrød med fårekyllinger

 

IMAG0525 (2)

 

Jakob Rukov er i gang med at starte en fårekyllingefarm op i Nordvest i København. Jeg er så heldig at have fået en håndfuld af hans opdræt.

Jeg har blot vent dem i 1 ts. hvidløgsolie + 1 knivspids salt, og derpå bagt dem i ovnen på et stykke bagepapir ved 175 gr. varmluft i 10 min. til de blev gyldentbrune.

Smagen minder utrolig meget om ristede græskarkerner og konsistensen er dejlig sprød og knasende. Perfekt til en mad med gedeost, avocado og syltede tomater.

 

 

CO2 venligt smørrebrød med crunch

IMAG0518

Bagte voksmøllarver med røget paprika smager ret meget som bacon og er knasende sprøde.  De er derfor velegnede som topping på smørebrød.

  • Avocado med hytteret, ristet palmekål og bagte voksmøllarver
  • Kartofler med flødeost, rødbedespirer og bagte voksmøllarver
  • Gedeost med tomater, ristet palmekål og bagte voksmøllarver
  • Æg med Dijonnaise, ristede grønne asparges og bagte vokssmøllarver

Voksmøllarverne blandes med en lille smule sesamolie, fint salt og røget paprika og bages i ovnen på bagepapir ved 175 gr varmluft i ca 15 min. eller til de er helt sprøde. Hold øje med dem.

Lavetter asian style


F
oto: Dreaming Light Photography

Voksmøllarver er bløde og har et højt proteinindhold, der får dem til at stivne, når de bliver varmet op- lidt lige som æg, og dette gør dem meget velegnede til omeletter. De her er små mini omelletter inspireret af det thailandske køkken. De smager fantastisk.

Til 4 pers:

150 g frosne voksmøllarver
2 ts frisk hakket ingefær
1 ts knust hvidløg
1 ts fiskesauce
1 ts Sriracha chilisauce
1 ts fint hakket citrongræs
4 ts piskefløde
1 æggehvide
1  knivspids salt
2 ts Maizena
1 finthakket rødløg
2 ts rapsolie til stegning

Optø voksmøllarverne og blend dem med ingefær, hvidløg, fiskesauce, chilisauce, citrongræs, piskefløde, æggehvide, salt og Maizena. Når massen er blevet jævn tilsættes de fint hakkede rødløg og der blendes et kort sekund.

På en pande varmes en smule rapsolie op (ikke den koldpressede) og når det er godt varmt, hældes 1/4 af massen på panden, hvor den bredes lidt ud til en tynd omelet. Efter ca. et minut vendes omeleten med en paletkniv og steges yderligere et minut til den er dejlig gylden. Denne proces gentages med alle 4 omeletter.