IMAG2125

Cookies med Buffalo orme

18 stk

150 g Buffalo orme (https://www.dininsektbutik.dk/)
250 g blødt smør
250 g brun farin
1 æg
5 dl hvedemel
80 g hakkede valnødder
200 g hakket mørk chokolade

I en stor skål mixes smør og brun farin. Når det er godt blandet tilsættes ægget. Rør videre til dejen er glat og tilsæt mel lidt efter lidt, mens der røres. Derefter tilsættes mørk chokolade, hakkede valnødder og  Buffalo orme.

Form dejen til 18 kugler, der placeres på 2 bageplader beklædt med bagepapir. Sørg for, at der er god afstand mellem dem. Giv hver kugle et lille tryk, så cookien bliver ca. 1 cm høj. Bag i forvarmet ovn ved 175 gr. varmluft i ca. 8-10 min. Cookien skal stadig være lidt blød i midten.